fredag den 6. juni 2014
10 tip til læring i bevægelse
10 tip til læring i bevægelse
Share on facebookShare on twitterShare on linkedinShare on emailShare on print
27-05-2014 | AF MARIA HOLKENFELDT BEHRENDT
Var du ikke blandt de heldige lærere, der kom til seminar om læring i bevægelse? Så se 10 tip til, hvordan du får eleverne på dupperne – og lærer dem noget samtidig.
EVA har netop afholdt en række seminarer om læring i bevægelse for pædagoger, lærere og ledere fra dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser på vegne af Undervisningsministeriet. Seminarene var et tilløbsstykke, og mange måtte gå forgæves. I den anledning bringer vi en artikelserie, hvor vi fokuserer på et særligt område, når det handler om at inspirere til læring i bevægelse.
Denne gang handler det om folkeskolen. Vi har bedt konsulent hos DGI Jesper Larsson give 10 tip til, hvordan man nemt får integreret læring og bevægelse i skolen.
Han råder først og fremmest til, at man er bevidst om, hvad man vil med idræt og læring.
”Skal det være idræt, der understøtter det faglige indhold, eller skal det være uden sammenhæng? Det handler om at ’tage hovedet med’ til undervisningen – og bruge det! Hvis eleverne skal bruge deres krop og hjerne til at løse fag-faglige opgaver, så vær bevidst om, at aktiviteten kommer til at understøtte det faglige indhold. På den måde er både krop og hjerne nemlig med i opgaveløsningen,” pointerer Jesper Larsson.
1. Tænk i øvelser på tværs af fag og årgange
Eleverne vil kunne genkende øvelsen, og du vil som lærer stå fagligt stærkt, hvis du kan bruge øvelsens ydre ramme i flere sammenhænge med et ændret fagligt indhold. En klassisk øvelse er vendespil – øvelsen fungerer helt fra børnehaveniveau og kan modificeres, så den kan anvendes i 9. klasse. Vendespils-brikkerne lægges under kegler, og eleverne inddeles i grupper. Herefter må hver gruppe sende en elev ud for at samle stik – de andre elever i gruppen hjælper med at huske, hvor de har kigget og sørger for at kommunikere det til hinanden i løbet af øvelsen. Denne øvelse kan laves med ordklassetræning, tabeller, svar og spørgsmål, landkort, byer osv.
2. Tilgodese alle
Tænk på, om den valgte aktivitet med fagligt indhold kun tilgodeser den gode løber, eller om den kan tilgodese flere kompetencer – altså – brug det udvidede idrætsbegreb. Det handler i bund og grund om, at idrætsfaget kan meget mere end den rene bevægelse. Mennesker, der bevæger sig sammen, får også bearbejdet og styrket sociale relationer, kommunikation, anererkendelse og meget mere.
3. Giver det mening?
Hvis du vælger at arbejde med læring og bevægelse, skal det give sammenhængende mening. Ellers udvandes begge dele. Hvis det ikke giver mening, så vedkend dig det og fravælg det indtil videre. Vælger du alligevel at bruge bevægelse som en ’power break’ eller ’energizer’, er det her, du skal være bevidst om kvaliteten i dit øvelsesvalg. Kan alle i klassen være med til øvelsen? Er den sjov og vedkommende?
4. Gamle lege
Den gamle legekultur indeholder nogle lege eller aktiviteter, som kan inspirere til brugen af læring og idræt. Fx kan den gamle leg ’Rød, gul, grøn, stop’ måske fungere med tyske eller franske verber? Eller måske som øvelse til at bøje tillægsord: ’god, bedre, bedst, stop’. Læreren kontrollerer, om ordene bliver sagt korrekt, og den, der er oppe, må først sige ’stop’, når bøjningen er korrekt.
5. Brug app’s
Allerede nu er der forskellige applikationer, der kan understøtte læring og bevægelse – inddrag dem, der hvor det giver mening. Fx er ’Seeknspell, ’FigureRunning’ og ’Ghosthunter’ gode bud. Der er et utal af muligheder.
6. Brug din kollega!
Videndeling fungerer også i denne sammenhæng. Prøv en øvelse af med din klasse og byt med en kollega. Han får en øvelse af dig, hvis du får én af ham. Det er vigtigt at sikre et fælles sprog, og det opnår vi kun, hvis alle er med.
7. Husk, du også kan gå udenfor
Hvis bevægelse og læring ikke kan fungere i klasseværelset, kan det måske foregå i skolegården eller ved at inddrage andre faciliteter i nærheden.
8. Gør det til en rutine
Bevægelse i klasseværelset kan i første omgang skabe lidt kaos, men det er kun indtil elever og lærere indgår en kontrakt med hinanden om, hvordan rutinerne skabes og bruges. Der vil være uro i introduktionsfasen, men det vil hurtigt blive afløst af ro og fordybelse, fordi eleverne har fået et tiltrængt afbræk.
9. Keep it simple
Det simple og enkle er det sværeste, men også det, der ofte fungerer bedst. Øv dig på en motorisk øvelse, der vil bjergtage eleverne, når du viser den. I klasseværelset kan du fx balancere med en vandflaske på hovedet – det ser enormt svært ud, men alle kan lære det på 10 minutter.
10. Lav et katalog
Tænk på, hvilke øvelser der kan fungere i klasseværelset, og hvilke der ikke kan – lav en kategorisering. En god idé er at lave et katalog med 10 gode øvelser til klasseværelset og 10 gode øvelser uden for klasseværelset.
Hent mere inspiration her:
Abonner på:
Opslag (Atom)